Nyhed

Nelson Can-forsanger varmer op for megaband

GAFFA.dk - alt om musik

Under navnet Selina Gin & The Iconics er Nelson Can-forsangeren Selina Gin klar med nyt projekt

Når The National indtager Royal Arena den 29. november i år, bliver det med en spændende konstellation som support til indie-rockerne. Det er netop blevet annonceret, at Selina Gin skal varme op for The National, og det bliver altså i en konstellation, som hun selv kalder Selina Gin & The Iconics. Hvem eller hvad The Iconics er, melder historien ikke noget om. I følge en pressemeddelelse har Selina Gin arbejdet, stilfærdigt, på projektet i et års tid.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Bryder lydmuren med direkte energi og upoleret facade


– Det er virkelig terapeutisk at dele ens musik, før det er færdigt. At kunne invitere andre indenfor, mens man stadig er i sit sårbareste stadie af tilblivelsesprocessen, fjerner faktisk virkelig et stort pres i en verden, hvor vi alle stræber efter det perfekte. Det er en kæmpe følelse af frihed at f&aring feedback på sine øjebliks-tanker og kreativitet, og så af ens lyttere – som kunstner kan man jo selv vælge, om man tager noget af det med sig eller ej, men jeg kan i hvert fald garantere for, at mine egne processer ikke er så fastlåste og “liv eller død”-seriøse mere. Musik skal være sjovt, og også kunne underholde mig selv, haha, ellers bliver det bare samlebåndsmusik i mine ører. Lige nu er denne proces i hvert fald virkelig motiverende, fortæller Selina Gin selv i en pressemeddelelse.

Selina Gin har flere gange samarbejdet med Aaron Dessner fra netop The National, så det bliver spændende at se, hvad der er i vente den 29. november.

Køb billetter til koncerten lige her.


Selina Gin er også snart aktuel med et nyt album med Nelson Can, der netop har annonceret, at de udgiver deres andet album, LP2: So Long Desire, den 31. januar 2020, deres første fuldlængde-album i seks år. Gruppen har allerede varmet op med singlerne "Limelight" og "I Used to Sleep Through Everything", og den 22. november udsender de endnu en single, "Madness".

Oplev Nelson Can live i Danmark til januar:

29. januar – VoxHall, Aarhus – Køb billetter


30. januar– Vega, København – Køb billetter

ANNONCE