Nyhed

My Chemical Romance vil indspille Bob Dylan

Bandet er interesseret i at lave en Dylan-cover til den kommende "Watchmen"-film

Gerard Way fra My Chemical Romance er så stor fan af tegneserien "Watchmen", at han hørte, at den skulle filmatiseres, tog han straks kontakt til filmens instruktør Zakk Snyder.

Snyder har tidligere stået bag filmen "300", og han modtog et opkald fra MCR-sangeren, der sagde, at han frygtelig gerne ville være involveret i filmprojektet.

Det betyder, at de to lige nu er ved at finde ud af, hvilken sang bandet kan bidrage med formodentlig til brug hen over rulleteksterne.


Til MTV fortæller instruktøren, at en af mulighederne er det 11 minutter lange afslutningsnummer "Desolation Row" fra Bob Dylans "Highway 61 Revisited".

Om det bliver den eller en helt anden coverversion, kan man finde ud af til foråret 2009, hvor filmen får premiere.

ANNONCE