Nyhed

Foo Fighters udsender Wembley-dvd

Højdepunkterne fra bandets to koncert i London samles nu på en dvd-udgivelse

Foo Fighters spillede 6. og 7. juni to udsolgte koncerter på Wembley Stadium i England, og højdepunkterne fra de to koncerter samles nu på en dvd-udgivelse.

Udgivelsen udsendes til august og indeholder 23 optagelser, der inkluderer en lang række af bandets største hits samt deres overraskende samarbejde med Led Zeppelin til den anden koncert.

Det betyder, at man på dvd'en vil kunne se Foo Fighters sammen med Jimmy Page og John Paul Jones blæse gennem Led Zep-klassikerne "Rock And Roll" og "Ramble On".


Derudover indeholder dvd'en live-versioner af sange som "The Pretender", "My Hero", "Everlong" og "Breakout" alle sammen optaget foran 86.000 fans.

Foo Fighters-dvd'en udsendes 23. august.

ANNONCE