Nyhed

George Michael udsolgt på under en time

Billetterne til popstjernens sidste koncert blev ikke overraskende revet væk

Som tidligere nævnt her på GAFFA.dk havde George Michael annonceret, at han ville afslutte sin 25 års jubilæumsturné med to koncerter i London.

Men 28. juli annoncerede han ganske overraskende, at han i stedet ville spille sin sidste koncert i København 30. august, og dermed spille sin fjerde danske koncert på turnéen.

George Michael har dermed allerede solgt 116.000 billetter i Danmark på denne turné, og nu kan Billetnet meddele, at også koncerten i Parken er udsolgt.


Det blev den på kun 54 minutter, og efterfølgende udtalte koncertarrangør Kim Worsøe:

"Vi ventede en stor efterspørgsel i dag, men dette overgår alle vores forventninger".

Flere læsere af GAFFA.dk har skrevet ind og kritiseret Billetnets webside, der ikke kunne håndtere det store antal brugere på siden.


Men alligevel er det altså lykkedes omkring 50.000 fans at få billetter til, hvad der formodentlig bliver den sidste store koncert med George Michael nogensinde.

ANNONCE