Nyhed

Drive-in-festival præsenterer Carpark North med flere

GAFFA.dk – alt om musik

Også Peter Sommer & Tiggerne kigger forbi

Siden drive-in-koncerterne begyndte at sprede sig for få uger siden med blandt andet Drive-In – Live-turnéen med blandt andre Malk de Koijn, L.O.C. og Annika Aakjær har humoristiske sjæle ventet på, at Carpark North meldte sig ind i kampen. Det har de gjort nu, idet de er en del af programmet på Horsens-festivalen Kør-Selv-Festival ved Fængslet i Horsens 4.-6. juni.

Fetivalen præsenterer også Peter Sommer & Tiggerne samt comedyshow med Lasse Rimmer, Torben Chris, Heino Hansen og Philip Devantier, fremvisning af filmene Dronningen og Klovn – The Final og børneunderholdning med Hr. Skæg og Ramasjangmysteriet.


LÆS OGSÅ: Lars Lilholt drager på drive-in-turné

Man skal købe billetter til de enkelte arrangementer, som er noget billigere end dem, man kan opleve på Drive-In – Live-turnéen. Faktisk koster de kun cirka en tredjedel per bil, og filmene og børneunderholdningen er endda gratis. Man skal dog bestille billet på forhånd.

Læs mere om festivalen her


Se Carpark Norths video til deres nye single, "Moments" – filmet i en tom Parken 1. maj:

 


 

ANNONCE