Nyhed

Nyt og gammelt fra Analogik

Gruppen er klar med genudgivelse, ny plade og turné

Den eksperimenterende kvartet har valgt at genudgive debuten "Søens Folk" fra 2006, efter at man har oplevet adskillige forespørgsler på pladen, der ikke har været voldsomt eksponeret på det danske marked.

Det sker samtidig med, at gruppen er klar med en ny plade, som angiveligt skulle byde på lidt mere hiphop-orienterede toner end sin forgænger. Det nye udspil har fået titlen "Klunserbeats Live", og udkommer i begyndelsen af oktober.

I forlængelse heraf tager Analogik på turné i Danmark i oktober og november, inden de drager udenlands i begyndelsen af det nye år.


Og en koncert med Analogik skulle efter sigende være en ganske medrivende omgang. Efter gruppens koncert på sidste års Spot Festival lød skudsmålet fra GAFFAs udsendte således som følger:

"Et væld af livsbekræftende urimeligheder bundet sammen af musikalitet og sikker fornemmelse for komposition".


Officiel hjemmeside

ANNONCE