Nyhed

Nyt fra Antony & the Johnsons

Den følsomme røst er tilbage med eget band på ny ep og kommede plade

Antony & the Johnsons var her og der og allevegne efter den succesfulde "I Am A Bird Now" fra 2005, og har optrådt flere gange i Danmark de senere år.

Siden har Antony Hegarty helliget sig diverse andre projekter, herunder disko-ensemblet Hercules & Love Affair, og har desuden senest kunne opleves som backingvokalist i Julian Schnabels anbefalelsesværdige film "Lou Reed's Berlin".

Nu er Hegarty imidlertid tilbage med eget band, og udsender i begyndelsen af næste år albummet "The Crying Light". Allerede i oktober udkommer imidlertid en ep fra bandet, betitlet "Another World".


Om det kommende studiealbum udtaler Antony selv:
"Den er mere ekstrem i begge retninger. Nogle af sangene er mere lystige, og nogle af sangene er meget mindre forløsende. Og så er nogle af sangene mere eftertænksomme, mere filosofiske. Jeg synes, den her plade bare handler om at leve med tingene".

 

Officiel hjemmeside


ANNONCE