Nyhed

The Raveonettes udsender tre digitale ep'er

Tre remixes er derudover allerede klar til gratis download

Den danske rockduo The Raveonettes har nu løftet sløret for deres planer om at udsende tre digitale ep'er, som skal udkomme i løbet af de næste tre måneder. Derudover kan man allerede nu downloade tre remixes gratis fra Vice Records' hjemmeside.

Remix-pakken med det simple navn "The Raveonettes Remixed" indeholder tre remixes af henholdsvis Trentemøller, Nic Endo og den japanske elektroproducer 80KIDZ. Disse numre stammer oprindeligt fra deres sidste album "Lust Lust Lust".

I følge bandet selv vil den første ep være i tråd med den mere velkendte Raveonettes-lyd, men med et særligt twist, som dog ikke uddybes nærmere. Denne kommer til at hedde "Sometimes They Drop By" og udkommer 23. september.


Anden digitalpakke bliver en samling julesange, som eftersigende bliver udført på en "moderne, nostalgisk facon", hvad end det så måtte betyde. Denne julegave ligger under træet fra den 21. oktober.

Der er endnu ikke kommet detaljer om deres tredje udspil, udover at den kan downloades fra 25. november.


Download den nye EP fra The Raveonetts her

ANNONCE