Nyhed

Tina Dickow giver ekstrakoncert

Koncerten i København til november er udsolgt, så der arrangeres nu en ekstrakoncert

Det er kun få uger siden, Tina Dickow annoncerede, at hun til efteråret vil spille en række koncerter rundt om i landet "næsten alene".

Turnéen hedder "Næsten Alene Igen" og sættes i gang 31. oktober med en nu udsolgt koncert i Holstebro, hvor hun kun bakkes op af Dennis Ahlgren og islandske Helgi Jonsson, der tidligere blandt har optrådt sammen med Sigur Rós og Teitur.

Koncerten i Holstebro er langt fra den eneste, der er udsolgt, og derfor har sangerinden besluttet sig for at arrangere en ekstrakoncert i København, hvor der allerede er udsolgt til hendes koncert 17. november.


Det betyder at forsalget netop er startet til en koncert 10. november på Det Ny Teater i København. Billetter kan købes via Billetlugen.dk, og det forlyder at der desuden nu kun ganske få billetter tilbage til koncerterne i Århus, Odense, Hørsholm og Ringsted.

Tina Dickow: Næsten Alene Igen:
31.10. Kielgasten, Holstebro (UDSOLGT)

01.11. Troldesalen, Vejen
03.11. Vostrup Musikhus, Tarm (UDSOLGT)
04.11. Limfjordsteateret, Nykøbing Mors (UDSOLGT)
05.11. Tobakken, Esbjerg
08.11. Skive Theater, Skive


09.11. Horsens Ny Teater, Horsens
10.11. Det Ny Teater, København (EKSTRA KONCERT)
11.11. Foderstoffen, Gudme (UDSOLGT)
12.11. Tornøe’s Hotel, Kerteminde (UDSOLGT)
13.11. Trommen, Hørsholm (FÅ BILLETTER)

14.11. Viften, Rødovre (UDSOLGT)
17.11. Det Ny Teater, København (UDSOLGT)
18.11. Ringsted Kongrescenter, Ringsted (FÅ BILLETTER)
19.11. Svendborg Teater, Svendborg
20.11. Magasinet, Odense (FÅ BILLETTER)

21.11. Fermaten, Herning (UDSOLGT)
22.11. Musikhuset Symfonisk Sal, Århus (FÅ BILLETTER)


ANNONCE