Nyhed

DANISH MUSIC AWARDS: Her er de nominerede og optrædende

GAFFA.dk – alt om musik

I morgen, lørdag den 28. november løber Danish Music Awards 2021 af stablen i Royal Arena.

Selvom årets show ikke kan rumme lige så mange publikummer på stedet som normalt, er der alligevel lagt op til fejring af musikken. Danish Music Awards (DMA) sendes live på TV 2 og TV 2 PLAY klokken 21.00, og der diskes blandt andet op med en række musikalske indslag.

På programmet er Lukas Graham, Tessa, Branco, The Savage Rose, Suspekt, Drew Sycamore, Dizzy Mizz Lizzy og Lord Siva. Årets vært er Annika Aakjær, der tidligere har været vært for GAFFAs eget awardshow GAFFA-Prisen, og vi glæder os til at se, hvad hun bringer til bordet efter et hæsblæsende år i – ikke mindst grundet opgøret med sexisme, som Aakjær selv har taget stor del i. 


LÆS OGSÅ: ANNIKA AAKJÆR-KOMMENTAR: Nu skal musikbranchen også til at lytte

Biografaktuelle Lukas Graham er nomineret til Årets Radiohit og Årets Gruppe, The Minds of 99 er nomineret i Årets Sangskriver og Årets Livenavn. Også Alphabeat er nomineret i Årets Gruppe og Årets Livenavn, ligesom Christopher er nomineret til Årets Radiohit.

Nyere musikalske stjerner fylder heldigvis også godt på listen over nominerede. Et af de seneste års største talenter, Jada er nomineret i fire kategorier. Det samme er ultrapopulære Tessa. Jung er nomineret i tre kategorier. Det samme er ArtigeArdit.


LÆS OGSÅ: Grammy-nomineringer 2021: Kvinderne fører – også i rockkategorierne

Drew Sycamore er også nomineret til to DMA-priser. Hun ser frem til weekendens musikalske samling:

– Det er en kæmpe milepæl som dansk artist at spille til DMA og ikke mindst være nomineret. Det er stort. Ikke kun fordi at det er en hyldest fra musikbranchen. Men at få lov til at spille for danskerne derude bag skærmen, det giver sommerfugle i maven.


I aften den 27. november bliver vinderen af DMA’s Ærespris 2020 afsløret i et særligt optaktsprogram på TV 2 klokken 21.35.

De nominerede er:

ÅRETS ALBUM


Branco & Gilli – EURO CONNECTION

Clara – Growing Up Sucks

KESI – BO4L


Lord Siva & Vera – Lord Siva & Vera

Stepz – STEPZOLOGI

ÅRETS GRUPPE


Alphabeat

Citybois

Jung


Suspekt

Lukas Graham

ÅRETS SOLIST


Branco

Gilli

Jada


Lord Siva

Tessa

ÅRETS DANSKE RADIOHIT


Calby – “Burnout”

Christopher – “Ghost”

Jada – “Nudes”


Lukas Graham – “Lie”

Mads Langer – “Eyes Closed”

ÅRETS DANSKE STREAMINGHIT


ATYPISK Feat. Gilli & KESI – ”Kærlighed”

Branco & Gilli – ”LA DANZA”

Branco & Gilli – “London Town”


NODE – “Super Mario”

Tessa – ”Ben”

ÅRETS NYE NAVN


ArtigeArdit

Drew Sycamore

ICEKIID


Jung

Tessa

ÅRETS DANSKE SANGSKRIVER


ArtigeArdit – “IDIOT”

Jada – “Nudes”

Stepz – “STEPZOLOGI”


Tessa & Jesper Livid – “Ben”

The Minds of 99 – “Som Fluer”

ÅRETS PRODUCER


Asmus og Emil Harm Sørensen (For ICEKIID’s ”ErruDumEllaHvad”)

Hennedub (for bl.a. albummet BO4L med KESI)

Nicki Pooyandeh (For albummet EURO CONNECTION med Branco & Gilli og albummet STEPZOLOGI med Stepz)


Rune Rask & Jonas Vestergaard (For albummet Sindssyge Ting med Suspekt)

Vera (For ”Oh My God” med Lord Siva)

ÅRETS LIVENAVN


Alphabeat

Jada

Malurt


The Minds of 99

TopGunn

ÅRETS NYE LIVENAVN


ArtigeArdit

Calby

Drew Sycamore


Jung

Mekdes

ÅRETS INTERNATIONALE ALBUM


Harry Styles – Fine Line

Lana Del Rey – Norman Fucking Rockwell!

Pop Smoke – Shoot For The Stars Aim For The Moon


Stormzy – Heavy Is The Head

Taylor Swift – Folklore

ÅRETS INTERNATIONALE HIT


Victor Leksell – “Svag”

Megan Thee Stallion – “Savage”

Billie Eilish – “Everything I Wanted”


Dua Lipa – “Don’t Start Now”

The Weeknd – “Blinding Lights”

Herudover uddeles priser i kategorierne ‘Årets Bedrift’, ‘Årets Forbillede’ og Danish Music Awards’ Ærespris. Der er ikke nomineringer i disse kategorier.


ANNONCE