GAFFA.dk – alt om musik
No One Sings Like You Anymore er ude nu
Året før sin død i 2017 indspillede Soundgarden- og Audioslave-sangeren Chris Cornell et coveralbum, og det er nu omsider blevet udgivet digitalt af Cornells familie i samarbejde med Universal Music.
Albummet har titlen No One Sings Like You Anymore, og det indeholder fortolkninger af nogle af Cornells inspirationskilder, blandt andre John Lennons "Watching the Wheels", Princes "Nothing Compares 2 U" (bedst kendt med Sinéad O'Connor) og Guns N' Roses' "Patience". Sidstnævnte udkom på single den 20. juli, hvor sangeren kunne have fejret sin 56 års fødselsdag. Singlen toppede Billboards Mainstream Rock-hitliste, og det er første gang, det er sket for en Chris Cornell-solosingle.
I en pressemeddelelse citeret af NME udtaler Chris Cornells enke, Vicky Cornell:
"Dette album er så specielt, fordi det er et komplet kunstværk, som Chris skabte fra start til slut. Hans udvalg af covers giver et personligt blik på hans favoritkunstnere og de sange, som rørte ham. Han glædede sig til at udgive det. Dette øjeblik er bittersødt, fordi han selv skulle have gjort det, men det er både med knuste hjerter og glæde, at vi deler dette særlige album."
"Vi kunne alle bruge hans stemme til at hele og løfte os i år, især gennem julen. Jeg er så stolt af ham og denne imponerende plade, som for mig viser, hvorfor han altid vil være elsket, æret og en af de største stemmer i vores tid."
LÆS OGSÅ: GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Chris Cornell
No One Sings Like You Anymore udkommer i fysisk format 17. marts 2021.
Tracklisten er som følger:
01 Get It While You Can (Janis Joplin)
02 Jump Into the Fire (Harry Nilsson)
03 Sad Sad City (Ghostland Observatory)
04 Patience (Guns N’ Roses)
05 Nothing Compares 2 U (Prince)
06 Watching the Wheels (John Lennon)
07 You Don’t Know Nothing About Love (Carl Hall)
08 Showdown (Electric Light Orchestra)
09 To Be Treated Rite (Terry Reid)
10 Stay With Me Baby (Lorraine Ellison)
Lyt til albummet nedenfor: