Nyhed

MGMT afviser Chemical Brothers-historie

Duoen skriver på deres MySpace-side, at Chemical Brothers ikke skal producere deres kommende album

I går 15. september havde vi her på GAFFA.dk en historie om, at Chemical Brothers skulle producere det kommende MGMT-album, men det afviser den amerikanske duo nu.

Det engelske musikblad NME citerede ellers Ben Goldwasser for at sige, at de havde sendt emails frem og tilbage med den engelske duo, og at de ville samarbejde med dem for at skabe en ny lyd.

Men der er åbenbart nogen hos musikbladet, der har misforstået et eller andet, for nu skriver MGMT følgende på deres MySpace-side:


"Modsat et andet internet-rygte, selvom de er fede fyre, skal The Chemical Brothers ikke producere MGMT's næste album".

Hvorvidt det betyder, at de to duoer kun skal arbejde sammen på et nummer eller to, eller at de slet ikke skal lave noget som helst sammen, vides desværre ikke på nuværende tidspunkt.

ANNONCE