Nyhed

Branco udgiver single med Lukas Graham – og deluxe-album

GAFFA.dk – alt om musik

Baba Business 2 er ude med fire nye sange

Branco har netop udgivet singlen "No Evil", hvor han får selskab af Lukas Graham. Samtidig udsender han sit seneste, stor-streamende album Baba Business 2 i en deluxe-udgave med fire nye sange, hvor "No Evil" er det ene.

"No Evil" handler om at værdsætte og give tilbage til de mennesker, man er omgivet af. Musikvideoen til sangen er ude søndag den 7. februar.


Branco udgav den 1. januar 2021 albummet Baba Business 2, der siden har toppet den danske hitliste hver uge. Albummet har på en måned opnået over 13 millioner streams, og singlen ”Hundo” har netop modtaget IFPI's guldcertifikat for at have passeret 4,5 millioner streams.

GAFFAs anmelder var forholdsvis tilfreds med udgivelsen.

LÆS OGSÅ: Mellemfinga er fingernem med strittende fingre og fingrene i klemme


Sidste år stod Branco sammen med Gilli bag det mest streamede album hele året, nemlig Euro Connection, og til Danish Music Awards i november var han den, der fik flest priser, nemlig tre.

Samlet set har Branco nu opnået over 100 millioner streams på sin musik. 

Hør "No Evil" nedenfor.

ANNONCE