Nyhed

Diefenbach har albumtitel og trackliste klar

Albummet "Dark Spinner" udsendes 27. oktober og indeholder ti numre

Vi kunne i juni måned fortælle, at Diefenbachs fjerde album udkom
i oktober, og at titlen på dette album stadig ikke var offentliggjort.

Vi har nu fået at vide, at pladens titel er "Dark Spinner", og at indholdet er ni spritnye numre, ud over radiohittet "Up To Your Neck". Og albummet udkommer 27. oktober.

Tracklisten kan vi også røbe nu. Den ser således ud:


"Couldn't Lose A Job"
"Seven Years"
"There's A Stain"
"Suckerpunch"
"Who We Are"
"Scare You"
"You're My People"
"Gun In Your Hand"
"Up To Your Neck"
"A Rock In A Pond"

Det nye album bliver efterfølgeren til ”Set And Drift” fra 2005. Et album, der blev noget af et gennembrud for Diefenbach efter to anmelderroste, men knap så kommercielt succesfulde, primært instrumentale plader med tydelig inspiration fra post-rocken. "Set And Drift" var betydeligt mere udadvendt og melodisk, og det er denne stil, "Dark Spinner" viderefører.

"Dark Spinner" udkommer 27. oktober.


ANNONCE