x

DJ Khaled udgiver nyt album meget snart

DJ Khaled udgiver nyt album meget snart

Albummet hedder Khaled Khaled og udkommer den 30. april.

DJ Khaled udgiver nyt album Khaled Khaled, som udkommer på fredag den 30. april 2021. Listen over sange og features er endnu ikke offentliggjort, skriver Pitchfork.

Khaled offentliggjorde nyheden via Instagram, hvor han blandt andet skrev; ”Jeg har en gave til verden. Jeg kan ikke vente med at dele den med jer”.

Albummet følger efter Father of Asahd fra 2019, som fik tre stjerner af GAFFAs anmelder. DJ Khaled har en lang række gigantiske hits bag sig, blandt andet "Wild Thoughts" featuring Rihanna og "I'm The One" featuring blandt andet Justin Bieber og Chance The Rapper.  I 2020 udgav DJ Khaled desuden to sange featuring Drake med titlerne ”POPSTAR” og ”GREECE”. Se musikvideoen til ”POPSTAR” nedenfor, hvor Justin Bieber har hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Her er de fem mest indtjenende danske sange i udlandet i 2020

”POPSTAR” featuring Drake:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA