Nyhed

GrimFest klar med det fulde program

GAFFA.dk – alt om musik

Blandt andre Ganger, Calby og Greta fuldender programmet

Så er det lige om lidt, GrimFest på Grimhøjgård i Brabrand ved Aarhus finder sted, nærmere betegnet torsdag den 29. juli-lørdag den 31. juli.

Festivalen er nu klar med det fulde musikprogram, og de nyeste tilføjelser er som følger:


Patina, Calby, Ganger (billedet), Addisababba Band, Greta, Joyce, Tobias Rahim, Polars Collide, You Work For Me Know og The Boy That Got Away. Desuden kan festivalen byde på skate-konkurrence, DM i Bilkort, Standup og poetry slam-konkurrencen Danmarks Grimmeste Slammer.

Blandt de nye navne er det værd at notere sig Ganger, der for nylig vandt hele tre priser ved uddelingen af kritikerprisen Steppeulven, Joyce, der også fik en pris ved samme uddeling, Calby, som er på forsiden af GAFFA i denne måned og i maj fik fem stjerner af GAFFAs anmelder for debutalbummet Burnout, Greta, der sidste år fik de maksimale seks stjerner for sit debutalbum, Ardent Spring, og indierockbandet You Work For Me Now, der tidligere har fået fem stjerner på GrimFest.

LÆS OGSÅ: REPORTAGE: Steppeulven blev uddelt i ligestillingens navn – og yndlingsaversion fik oprejsning


GrimFest har tidligere annonceret følgende navne: Clara, Phlake – akustisk, KOPS, Verdens Sidste Idé, Total Hip Replacement, Mekdes, Blaue Blume, Prisma, JJ Paulo, Allan Olsen, Hugorm, FVN og Orkestr Partisanski.

Festivalen bliver for at overholde restriktionerne afviklet i to sektioner à 1000 personer med egen indgang og adgang til samme scener og faciliteter, og man skal blive i samme sektion hele dagen, men til gengæld bytter man så næste dag, så alle deltagere får mulighed for at opleve hele festivalens lokaliteter.

Der er udsolgt af partoutbilletter samt af endagsbilletter til fredag og lørdag, mens der er ledige endagsbilletter til torsdag, og de kan købes via festivalens hjemmeside.


LÆS OGSÅ: OPDATERET OVERBLIK: Disse festivaler og musikevents kan du opleve denne sommer

ANNONCE