Nyhed

Claus Hempler på turne med ManRec-vennerne

Oplev Claus Hempler, Lennart Ginman, Carsten Dahl og Thomas Blachmann, der alle var med på "Charmschool for Popsingers", live.

Da vi endnu var så priviligerede at have pladeselskabet ManRec oppe at køre i fulde omdrejninger med butik og det hele, blev vi bl.a. beriget med Claus Hemplers fabelagtige debutalbum "Charmschool for Popsingers".

Siden har ManRec skruet ned for produktionen, men musikken lever stadig - nu er det for bare 2. gang nemlig muligt at opleve Claus Hempler, Lennart Ginman, Carsten Dahl og Thomas Blachmann, der alle var med på "Charmschool for Popsingers", live, med deres fortolkninger og covers af store kunstnere som Billie Holliday, Frank Sinatra og Tony Bennett.


Med Claus Hemplers sublime stemme i front, er her en liveoplevelse, der ligger op til noget ud over det sædvanlige. De fire herrer tager ud på en lille eksklusiv turne omkring starten af Maj 2001 - når alt er på plads, vil vi her på GAFFA Online selvfølgelig bringe de præcise koncertsteder og datoer.


Én ting står dog fast - vi glæder os som børn til juleaften….


ANNONCE