Nyhed

Eksklusiv Poul Krebs Turné

Fem koncerter i foråret med Poul Krebs bliver cremé de la cremé

Med udgivelsen af dobbeltalbummet "Det Minder Lidt Om Eventyr", samlede sangeren og sangskriveren en del af kataloget fra den lange karriere. Med mere end 25.000 solgte på bare 3 uger ­ blev albummet endnu en succes for Poul Krebs, der op igennem 90erne har solgt mere end 600.000 albums.

Med samme overskrift som opsamlingen - nu blot tilføjet "SANGE & HISTORIER" - drager Poul Krebs i marts/april 2001 på en kort tur til nogle af landets koncertsale, for ved fem eksklusive koncerter at optræde med en række af sine sange og de dertil hørende historier. Poul Krebs har valgt at fejre det retrospektive album med disse koncerter:


ODENSE KONCERTHUS, TIRSDAG 27. MARTS

TIVOLIS KONCERTSAL, ONSDAG 28. MARTS


VEJLE MUSIKTEATER, TORSDAG 29. MARTS

ESBJERG MUSIKHUS, FREDAG 30. MARTS

MUSIKHUSET, ÅRHUS, MANDAG 2. APRIL


Koncertsalene er valgt for deres unikke lyd ­ og for at give publikum en helt anden mulighed for blot at læne sig tilbage og nyde de mange gode sange, der er signeret Poul Krebs. Bandet ved disse fem koncerter er ikke helt det Poul Krebs plejer at optræde med ­ og det vil sandsynligvis være eneste chance for at høre Krebs´ sange fortolket af netop disse fine musikere.


Fra det faste turneband kommer guitaristen Per Chr. Frost og rytmegruppen med bassisten Allan Nagel og trommeslageren Lars Daugaard. Bag piano og orgel finder man den unikke N. O. Thorning, der bl.a. medvirkede på Krebs-albummet SMÅ SENSATIONER. Og endelig har Poul Krebs ved disse koncerter ønsket at præsentere en af den norske musikscenes velbevarede hemmeligheder, den normalt i USA bosiddende sangerinde og guitarist Claudia Scott, der udover at være fuldt band-medlem også vil få lejlighed til at præsentere et par sine egne numre.


ANNONCE