Nyhed

Enkeltstående klubkoncert med Sort Sol i foråret

De danske rockveteraner spiller i Pumpehuset 22. maj. Forsalg fra 30. marts på Billetmaskinen og i TDC-butikker.

Sort Sol, der sidste år kunne fejre deres 25-års jubilæum og i den forbindelse udsendte opsamlingen "Circle Hits The Flame - Best Off", kan til sommer opleves på indtil videre Midtfyns og Skanderborg Festival, og som opvarmning til disse festivalkoncerter spiller de en enkelt indendørs koncert i foråret, nemlig i Pumpehuset 25. maj.

Sort Sol spillede også i januar i intime rammer, nemlig på Train i Århus og Store Vega i København, og her var de i fin form og spillede bl.a. et nyt nummer, som bliver at finde i Linda Wendels kommende film, en filmatisering af Kirsten Thorups ungdomsroman "Baby" fra 1973. Filmen, der kommer til at indeholde to nye sange og 25 minutters ny underlægningsmusik af Sort Sol samt tre numre fra "Snakecharmer"-albummet, forventes at få premiere til august.

Billetsalget til koncerten i Pumpehuset starter søndag d. 30. marts på www.billetmaskinen.dk / tlf. 70 110 130, TDC-butikker landet over og Sex Beat Records, tlf. 33 12 82 92 (butikkerne åbner selvsagt først mandag).



ANNONCE