Det sker i Forum d. 7/10. Billetsalget starter onsdag 25. juni kl. 10:00
I fredags kunne GAFFA.dk ubekræftet viderebringe, at David Bowie begynder en efterårsturne i København.
Rygtet er nu bekræftet af den danske koncert-arrangør DKB Motor.
Verdensturnéen begynder ganske rigtigt i København og det bliver i en noget anden skala end sidste års intim-koncerter, derunder Lunden i Horsens. "A Reality Tour" vil forventes besøgt af over 1 million gæster, og den bringer Bowie rundt på adskillige kontinenter.
Turnéen skal understøtte det kommende Bowie-album, "Reality", som Sony Music udsender d. 15. september.
Den danske koncert bliver i Forum d. 7. oktober, kl. 20. Billetsalget (max. 10 billetter pr. kunde) starter onsdag 25. juni kl. 10:00 fra Billetmaskinen: 70 110 130, via www.billetmaskinen.dk samt i TDC-butikkerne og Sex Beat Records.