Nyhed

Titel og cover til nyt Dylan-album klar

"Together Through Life" udkommer den 27. april

Bob Dylan har offentliggjort, at hans nye album hedder "Together Through Life", som den garvede musiker selv har produceret under sit vanlige producer-alias Jack Frost, og pladen bliver sendt på gaden den 27. april.

Albummet indeholder ti nye sange, og det byder ifølge Rolling Stone på "rå country-kærlighedssange, finurlige ordspil og sange om nationens sårede tilstand". Albummet skulle også have en live-orienteret stemning og er produceret af Dylan selv under hans vanlige producer-alias, Jack Frost. Los Lobos-harmonikaspilleren David Hidalgo medvirker i øvrigt på samtlige numre.

Inspirationen til det nye album kom, efter at Bob Dylan skrev sangen "Life Is Hard" til den kommende film af den franske instruktør Oliver Dahan, og man kan netop nu høre et interview med Dylan omkring "Together Through Life" på hans hjemmeside www.bobdylan.com.


Bob Dylan er for tiden, vanen tro fristes man til at sige, på turné og gæster Forum i København 29. marts.

ANNONCE