Nyhed

Green Lives spiller koncerter

Det århusianske upcoming band varmer op med koncerter inden Spot og Start!

Siden det århusianske indiepop/-rock-band Green Lives blev dannet i januar 2008, er kvintetten blevet Ugens Band på Bandbase og ikke mindst Månedens Demo i GAFFA med deres ep, "The Years". Det er blandt andet den ære, der har skaffet ind på forårets festivaler som Spot Festival i Århus den 21. til 23. maj og Start! Festival på Vesterbro to uger senere.

Efter en længere turnépause varmer Green Lives op med koncerter torsdag den 16. april på Loppen i København, og dagen efter den 17. april på Pakhuset i Århus. Begge steder spiller de sammen med No And The Maybes.

Sidst GAFFA anmeldte Green Lives var i august sidste år, hvor bandet spillede til Oppenheimers Eftermiddag i Århus. Dengang skrev Ole Rosenstand Svidt: "Fem mand høj leverede de tidløs, let alternativ, energisk poprock med gode mængder guitar, keyboard, fine vokalharmonier fra samtlige medlemmer og to skiftende leadvokaler."


Green Lives er: Mark Christiansen, Andreas Mandrup, Jens-Ulrik Kleemeyer, Kasper Frost og Johannes Bech. Du kan lytte mere Green Lives på deres MySpace.

 

ANNONCE