Nyhed

The Neptunes går til filmen

”Dude ... We’re Going To Rio” ude på dvd i december

Lige i tid til julegaveindkøbet udsender The Neptunes filmen ”Dude ... We’re Going To Rio” på dvd. Filmen er, som titlen afslører, optaget i Rio De Janeiro, og handler om jagten på en pige, Pharrell Williams ser på en plakat i New York.

”Der var ikke noget manuskript. Det er bare et indblik i vores sjove, grinagtige, åndssvage, dumme, retarderede og sindssyge liv. Det er bare en film, The Neptunes-fans kan gå ud og købe for at se os være åndssvage. Det er meget improviseret,” forklarer Williams til mtv.com.

Filmen er instrueret af C.B. Harding, der bedst er kendt for sit arbejde med tv-serien ”The Osbournes”.


Det nyligt udsendte album "Star Trak Presents ... Clones" vil fungere som filmens score.

Pharrell Williams og Chad Hugos band N*E*R*D, der også tæller rapperen Shay, udsender deres andet album med titlen ”Fly Or Die”, forventeligt ude i begyndelsen af 2004. ”Anbring cd’en i din afspiller, og den brænder din bilradio og ghettoblaster sammen,” udtaler Williams om det kommende album.

ANNONCE