Nyhed

Blur overvejer europæiske jobs

Det gendannede band overvejer lige nu mulighed for at tage på turné både i Europa og USA

Blur har lige nu programsat en række koncerter i England, men indtil videre kun en enkelt koncert på det europæiske fastland og en enkelt i Irland, og ingen uden for Europa. Men ifølge promoteren Steve Homer overvejer bandet nu at lave om på det, og både en amerikansk og en europæisk turné er nu pludselig en mulighed.

I december 2008 offentliggjorde de fire oprindelige medlemmer af Blur, at de igen havde fundet sammen, og at de ville give en koncert i Hyde Park 3. juli. Siden da er der kommet en del flere koncerter til bandets kalender inklusive en koncert i Irland og en i Frankrig, men ellers har bandet valgt at fokusere på hjemlandet.

Men i et interview Billboard har lavet med en af folkene bag koncerterne i Hyde Park, Steve Homer fra Live Nation, kan man læse, at der er mulighed for både europæiske og amerikanske koncerter. Han fortæller dog også, at der endnu ikke er lagt planer for noget efter koncerterne i juli, men at der er stor interesse for det gendannede band både på grund af bandets bagkatalog, og de projekter, de har været involveret i efterfølgende.


Gruppen markerer deres gendannelse med 15. juni at udsende opsamlingsalbummet "Midlife: A Beginners Guide To Blur", der indeholder gruppens største hits fordelt på to cd'er.

ANNONCE