Nyhed

Blur udgiver comeback-shows

Bandet optager koncerterne i Hyde Park og udsender dem på cd

Det gendannede Blur annoncerede i december 2008, at de ville give en koncert i Hyde Park 3. juli, og efterfølgende er der kommet en stribe ekstra koncerter til deres turnéprogram. Den første der efterfølgende blev annonceret var koncerten i Hyde Park 2. juli, og nu er det kommet frem, at de to stortanlagte comeback-koncerter vil blive optaget og udgivet.

Det er Pitchfork, der kan fortælle, at man allerede nu kan forudbestille optagelser af de to koncerter. Hver koncert vil blive optaget og udgivet individuelt som dobbelt-cd eller download, og bestiller man den fysiske udgave vil der følge artwork med billeder fra koncerterne med.

Blur har allerede spillet nogle koncerter som en form for snigpremiere på koncerterne i Hyde Park, og baseret på sætlisterne så bliver det i den grad en greatest hits-affære, man vil kunne opleve til de to koncerter.


ANNONCE