Nyhed

Dolores O'Riordan er klar med nyt soloalbum

Den tidligere Cranberries-sangerinde udsender sit andet soloalbum til august

Der gik seks år mellem det sidste album fra The Cranberries og Dolores O'Riordans debut som solist. Men kun to år senere er hun nu igen aktuel med et album, når hun til august udsender sit andet soloalbum "No Baggage".

Den 37-årige sangskriver fortæller i en pressemeddelelse, at dette er hendes mest personlige udgivelse siden Cranberries' gennembrudsplade fra 1994, "No Need To Argue". Om den kommende plade siger hun:

"Det er til tider meget bekendende og fokuserer på mine ægte følelser. Alle har gennem deres oplevelser eller baggrund haft frygtelige øjeblikke, hvor de troede, de ikke kunne klare mere. Med denne plade prøver jeg at vise, at uanset hvor galt det ser ud, så er det ikke så galt i det store hele".


Der er allerede nu mulighed for at få en smagsprøve på det kommende album. Dolores forærer nemlig nu og frem til 27. juli sangen "Stupid" væk på websiden No Baggage.

"No Baggage" udsendes 24. august.

ANNONCE