x

Panic At The Disco-udbrydere finder nyt bandnavn

Panic At The Disco-udbrydere finder nyt bandnavn

Tidligere på måneden blev det offentligt, at Ryan Ross og Jon Walker havde forladt Panic At The Disco for i stedet for at fokusere på et nyt projekt. De fortalte allerede dengang, at de var godt i gang med sangskrivningen til en debutplade, og nu er de to musikere klar med både et bandnavn og en ny single.

Ross og Walker fortæller nu gennem MTV, at de fremover vil gå under navnet The Young Veins, og at deres første single som duo bliver sangen "Change", der lige nu kan høres på deres nye MySpace-side. Sangen bærer tydeligt præg af en Beatles-inspiration og er første skridt mod kommende et debutalbum.

De to musikere fortæller desuden MTV, at de havde overvejet at kalde sig The Guts, men besluttede sig for at det lød for meget som et punkband. The Young Veins minder dem i stedet om de bands, der udgav deres plader på Stax Records i 60'erne.

Det vides dog endnu ikke, hvornår The Young Veins er klar med deres debutplade.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA