Nyhed

Problemer i The Libertines igen

Karbad og whisky skyld i et brækket kæbeben og en indopereret metalplade bag øjeæble

Så er den gal i det engelske band The Libertines igen. Denne gang er det dog ikke Pete Doherty, men den anden sanger/guitarist Carl Barat, der har været i problemer.

De to frontmænd har i tiden efter, at Doherty blev løsladt fra fængslet, arbejdet på ny musik til et kommende andet album. Efter en veloverstået arbejdsdag i Wales valgte Barat at slappe af med en flaske whisky og et varmt karbad. Efter at Barat var stået ud af badet, gled han og slog hovedet mod en håndvask.

Uden rigtigt at vide, hvad der var sket, lagde Barat sig til at sove i sin seng. Morgenen efter vågnede sangeren i en blodindsmurt seng. Han blev derefter hasteindlagt på det nærmeste hospital, hvor han blev overført til et hospital, der specialiserer sig i øjenoperationer. Diagnosen lød på et brækket kindben og en ødelagt tårekanal. En to hasteoperation blev udført; blandt andet blev der indopereret en metalplade bag det ene øjeæble.



ANNONCE