Bandet er i fuld gang med indspilningerne af "Howl At The Moon", der er på gaden i starten af 2010
Det er efterhånden ved at være to år siden, at The Floor Is Made Of Lava udgav debut-pladen All Juice No Fruit, der kastede hits som Told Her I’m From Compton og Happy Monday af sig, og i skrivende stund befinder bandet sig da også i Pinewood Studioes på Nørrebro, hvor de arbejder på at få opfølgeren, der har fået titlen Howl At The Moon, færdig, før de om et par uger drager på tour med Nephew, og Kashmir i øvrigt kommer og overtager studiet.
GAFFA har været et smut i studiet med drengene, der blandt andet har følgende at fortælle om indspilningsprocessen:
Lars Rock (guitar): - Det er ikke for at lyde cocky, men der er ikke et eneste tidspunkt, hvor jeg har været usikker på kvaliteten af vores materiale. Det lyder præcist lige så godt, som jeg havde håbet på. Desuden er jeg rigtig glad for den nye ”større” lyd, vi har fået. Det lyder stadig som Lava, men der er kommet mere variation i musikken. Vi er blevet meget bedre sammenspillede og teknisk, og det swinger bare bedre end nogensinde. Særligt Simon har som bassist udviklet sig kolossalt meget de sidste to år.
Ace (trommer): - Det er meget anderledes, end sidste gang vi indspillede. Det er en helt anden proces, og sangene er anderledes. Der kommer flere idéer på bordet, og til forskel fra sidst er det ikke et regelsæt, vi spiller efter. Nu er der plads til at spasse ud og prøve en masse ting af. Det ville aldrig være gået på den første plade, hvor der ikke var plads til spontanitet. Det var meget klinisk. Der er helt klart meget mere live-feeling på den nye.
Simon Visti (bas): -Som band har vi fået en noget større palet end tidligere. Den er ikke så stor som alle mulige andres, men det gør, at der er plads til udvikling, og det er fedt, at vi netop alle sammen har lyst til at udvikle os. En stor palet er ikke nødvendigvis en force. Der er jo ingen regler om, hvor mange farver, der skal være på et billede, for at det er smukt. Hvis der er alt for mange farver, så bliver det jo bare brunt, og det er der ikke nogen, der gider høre på. Den første plade er meget repeterende og rytmisk funderet. Her er vi mere melodibårne. Ikke at man skal smide sin groovy rytme væk, men nu er der bare plads til begge dele. Der er også sket noget med Tobias’ måde at bruge sin stemme på. Han er muligvis landets bedste rocksanger, og han har virkelig udviklet sin måde at synge på. Fra at være meget huggende og hiphop-agtig i sin vokal, bærer han meget mere tone og melodi på de nye numre.
Tobias Kippenberger (sang): - Vi var alle sammen enige om, at der skulle længere toner ind i sangene, og at der skulle være større udsving imellem tonerne. På den gamle plade, er alle mine melodier - helt ubevidst - kommet til at ligge omkring den samme tone, hvor skiftene i melodien kommer via instrumenterne. Sådan lidt ligesom omkvædet i Lucy In The Sky With Diamonds (af det britiske pop-orkester The Beatles, hvis nogen skulle være i tvivl –red.). Jeg har lidt en svaghed for at synge på den måde, men det har jeg forsøgt at komme ud over, og målet med de nye sange har til dels været at lave melodier, der fungerer i sig selv, hvis ikke instrumenterne havde været der til at bakke dem op.
Læs hele interviewet, hvor Lava-drengene også fortæller mere om den kommende plade, om at skulle turnere med Nephew og om deres co-producer Sebastian Wolf fra Kellermensch, her.
