Nyhed

George Michael udgiver sin nye julesang

Den første juleudgivelse siden popstjernens "Last Christmas" udkommer som single i en ny version

En af de mest kendte julehits fra 80'erne, "Last Christmas" med George Michaels gruppe Wham!, der siden 1984 har været en fast ingrediens i manges juletraditioner. George Michael lavede sidste år endnu en sang til højtiden ved navn "December Song", der nu for første gang bliver udgivet den 14. december.

Den populære "Last Christmas" var den allersidste sang, som Wham! spillede sammen, inden duoen gik i opløsning i 1986. Sangen har været fortolket af så forskellige kunstnere som Manic Street Preachers, Jimmy Eat World, Erlend Øye og Whigfield, men i fremtiden bliver det måske en ny sang, som man skal skråle med på en julemåneden.

Sidste år blev den nye "December Song" gjort tilgængelig på George Michaels webside til gratis download den 25. december efter at have gjort debut i radioen i julemåneden. Nu har George Michael lavet en ny version af det nye julehit, som han udgiver i fysisk form på Island Records.


George Michael har skrevet "December Song" med sin samarbejdspartner igennem mange år, David Austin, men har selv stået for produktionen og arrangementet på den nye version af nummeret. Allerede den 13. december kan interesserede købe nummeret som download, og i resten af december måned vil det vise sig, om popsangeren igen kan ramme plet med endnu et julehit.

ANNONCE