Nyhed

Nas kortvarigt anholdt efter slagsmål

Skal for retten 20. januar

New York-rapperen Nas overgav sig til politiet i går efter at have været involveret i et slagsmål på natklubben Cielo den 10. december.

30-årige Nas, som også går under fødenavnet Nasir Jones, kom efter sigende op at toppes med en anden mand, der sågar hævdede at rapperen kastede en flaske efter ham, hvilket efter sigende skulle gøre pænt nas.

Nas, der privat er sammen med r&b-stjernen Kelis, betalte en kaution på 7.500 dollars og blev derefter løsladt. Nas skal møde op i retten den 20. januar for at få afsagt en dom.


ANNONCE