Nyhed

Eminem udsender Relapse: Refill i december

I stedet for at udgive "Relapse 2" til jul, vælger rapperen at genudgive "Relapse" med nogle ekstranumre, inden 2'eren kommer på gaden næste år

Der kommer til at gå et stykke tid, inden Eminem-fans får et nyt fuldlængde-album fra den amerikanske rapper, men der vil dog være lidt nyt at høre til jul, for han genudsender "Relapse" med fem endnu uudgivne numre, plus Drake/Lil Wayne/Kanye West/Eminem-samarbejdet "Forever" og DJ Hero-nummeret "Taking My Ball". Det annoncerede Eminem på sin officielle hjemmeside i går, den 19. november. Han fortæller Rolling Stone om beslutningen:

"Jeg vil gerne levere noget nyt materiale til mine fans i år, som jeg oprindeligt havde planlagt. Forhåbentlig er disse tracks nok til at gøre dem tilfredse, indtil vi udgiver "Relapse 2" næste år. Da jeg fandt sammen med Dre igen, og så et par producere mere, inklusive Just Blaze, og gik i en fuldstændig anden retning, hvilket fik mig til at starte fra bunden igen. De her nye numre lyder meget anderledes, end hvad jeg havde tiltænkt albummet "Relapse 2", men jeg stadig gerne have, at det andet bliver hørt."

Der er ikke sat dato på, hvornår man kan få fat i "Relapse 2", andet end et yderst forsigtigt "til næste år", men han skulle, ifølge Rolling Stone, have arbejdet særdeles hårdt i de sidste par måneder, og altså været i studiet med ikke bare Dr. Dre, der ellers var solo-producer på "Relapse", men også med blandt andre Just Blaze, og Mr. Porter. Just Blaze har fortalt Rapbasement.com om samarbejdet:


"Indtil videre har vi lavet seks eller syv numre, og vi går tilbage i studiet om et par uger og laver tre eller fire mere. Kreativt set er det en god proces. Når det går udover det forretningsmæssige, virker det altid. Jeg har før haft situationer, hvor folk ville have et beat, fordi jeg er Just Blaze. Men her er vi to mennesker, der begge to er fans af hinandens arbejde."

"Relapse: Refill" udkommer mandag den 21. december. Tracklisten er endnu ikke offentliggjort, selvom alle numrene fra "Relapse" selvfølgelig vil være inkluderet.

ANNONCE