Nyhed

Eminem er årtiets bedst sælgende kunstner

Rapperen har hele to albums på top 10-listen over de mest solgte albums, hvor The Beatles dog regerer på førstepladsen

På trods af at årtiet ikke helt er forbi, har Nielsen SoundScan, der står bag Billboards hitlister, offentliggjort en top 10 over de bedst sælgende albums og digitale downloads i USA i dette årti. Ikke overraskende er det The Beatles-opsamlingen "1", der topper listen, men gruppen må se sig vippet af pinden som den bedst sælgende kunstner i årtiet.

Eminem har med hele to albums i top 10-listen over årtiets bedst sælgende albums solgt mere end 32,2 millioner albums siden årtusindskiftet og er dermed også den mest sælgende artist. Albummene "The Marshall Mathers LP" og "The Eminem Show" ligger på heldholdsvist en fjerde- og en femteplads på listen.

Over den blonde rapper ligger Norah Jones' storsælgende debut "Come Away With Me" og Justin Timberlakes gamle boyband 'Nsync med deres album "No Strings Attached". Der har dog ingen kunstnere, der har kunnet nå single-kompileringen "1" fra The Beatles, som har solgt omkring 11,5 millioner albums, hvilket betyder, at de sammen med de førnævnte albums i top fire er blevet godkendt som et diamant-album af den amerikanske pladeindustri.

På årtiets liste over de bedst sælgende downloads ser navnene helt anderledes ud, da navnene hovedsageligt er fra den nyeste del af årtiet, hvor anskaffelsesformen har været populær. Her er det Flo Rida og T-Pains autotune-nummer "Low", der ligger på førstepladsen foran Lady Gaga og Jason Mraz.

Nielsen Soundscan har anvendt data fra 1. Januar 2000 til den 1. november 2009, og analysebureauet fortæller ifølge MTV News, at den sidste måneds salg ikke vil påvirke top 10-listerne.

Årtiets bedst sælgende albums ifølge Nielsen Soundscan:

1. The Beatles, "1", 11,499,000 albums  
2. 'NSYNC, "No Strings Attached", 11,112,000 albums  
3. Norah Jones, "Come Away With Me", 10, 546,000 albums  
4. Eminem, "The Marshall Mathers LP", 10,204,000 albums  
5. Eminem, "The Eminem Show", 9,799,000 albums  
6. Usher, "Confessions", 9,712,000 albums  
7. Linkin Park, "Hybrid Theory", 9,663,000 albums  
8. Creed, "Human Clay", 9,491,000 albums  
9. Britney Spears, "Oops! ... I Did It Again", 9,185,000 albums  
10. Nelly, "Country Grammar", 8,461,000 albums  

Årtiets bedst sælgende digitale downloads ifølge Nielsen Soundscan:

1. Flo Rida feat. T-Pain, "Low" 5,214,000 downloads
2. Lady Gaga feat. Colby O'Donis, "Just Dance," 4,690,000 downloads
3. Jason Mraz, "I'm Yours," 4,619,000 downloads
4. Timbaland feat. OneRepublic, "Apologize," 4,439,000 downloads 
5. The Black Eyed Peas, "Boom Boom Pow," 4,349,000 downloads 
6. Soulja Boy Tell'em, "Crank That," 4,315,000 downloads
7. Lady Gaga, "Poker Face," 4,200,000 downloads
8. Coldplay, "Viva la Vida," 4,140,000 downloads
9. Taylor Swift, "Love Story," 4,005,000 downloads
10. Katy Perry, "Hot N Cold," 3,945,000 downloads

ANNONCE