Nyhed

Belle & Sebastian indspiller atter

Efter fire års pause er gruppen tilbage i studiet

Indiepopgruppen Belle & Sebastian blev for fire år siden stillet i bero, fordi frontmanden Stewart Murdoch ville fokusere på sit musicalprojekt, God Help The Girl. Planen er, at projektet skal blive til en film, men inden indspilningerne går i gang, er der tid til et album med den gamle gruppe.

"Vi har været i studiet de sidste par uger for at skrive nye numre, og snart siger vi for en stund farvel til Glasgow, når vi drager mod L.A. for at indspille vores næste album," skriver gruppen i et nyhedsbrev.

Der er gået næsten fire år, siden bandet udgav "The Life Pursuit." I mellemtiden har Stewart Murdoch haft travlt med sin musical, God Help The Girl, der indtil videre har udmøntet sig i både et album og en ep, og nu planmæssigt skal indspilles som film i 2011. Belle & Sebastian vil også bidrage med sange til lydsporet.


Bandet forbereder samtidig en mini-tour med stop i Norge, Finland og Japan.

ANNONCE