x

Pink til Danmarks Smukkeste Festival

Pink til Danmarks Smukkeste Festival

Festivalen, mange kalder Skanderborg Festival, men hvis officielle navn de seneste år faktisk er Danmarks Smukkeste Festival, har netop offenliggjort endnu en håndfuld navne efter at have sluppet den første håndfuld ud forleden.

Og blandt disse er et vaskeægte hovednavn, nemlig hitlistestormeren Pink, aktuel med albummet "Try This" og kendt for at balancere hårfint mellem babe og bitch. Hun får følgeskab af navne som bl.a. D-A-D, TV-2, Baby Woodrose, Big Fat Snake, Grand Avenue, Erann DD, Teitur, Burhan G, Kira And The Kindred Spirits, Shu-Bi-Dua, Sanne Salomonsen, Kim Larsen og Safri Duo. Læs det fulde liste over navne og se mere info på http://www.smukfest.dk

Forleden offentliggjorde Skanderborg – nå, nej, Danmarks Smukkeste Festival – yderligere en håndfuld udenlandske hovednavne: Pet Shop Boys, Kaizers Orchestra, Bloodhound Gang og Hothouse Flowers.

Festivalen finder sted 5.-8. august, og billetsalget er netop startet på Billetnet og Ebilletter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA