Nyhed

Billetsalg til McCartney i Horsens 8. juni starter lørdag kl. 10

Billetter på Billetmaskinen, TDC-butikker og Horsens Ny Teaters butik

Detaljerne om billetsalget til Paul McCartneys koncert på Horsens Stadion 8. juni er nu fastlagt: Salget starter på lørdag, d. 6. marts kl. 10 fra Billetmaskinen, TDC-butikker landet over og fra Horsens Ny Teaters kontor. Prisen er 715,- pr. stk, og der sælges maks. 10 billetter pr. kunde. Der bliver plads til 20.000 personer ved den stort anlagte koncert, som er arrangeret i et samarbejde mellem Musikforeningen Eigils og Horsens Ny Teater & Friends.

Koncerten kommer i øvrigt næsten præcis 40 år efter den eneste koncert, Beatles gav i Danmark, i KB Hallen 4. juni 1964, og bliver en del af McCartneys sommerturné, der bl.a. bringer ham til en række byer, hvor han aldrig tidligere har optrådt – foruden Horsens bliver det Lissabon, Leipzig og Prag – og til byer, han ikke har besøgt i mange år.

Koncerterne kommer ligesom sidste års ditto til både at byde på sange fra Beatles-tiden, fra McCartneys dage med Wings og fra hans solokarriere.


I alt forventer McCartney at optræde for knap 700.000 personer, hvilket briger hans samlede publikum, siden harn i maj 2002 startede med at turnere efter en pause, op på over 3 millioner.

ANNONCE