x

GAFFA fejrer Prince med kæmpeartikel

GAFFA fejrer Prince med kæmpeartikel

Som den opmærksomme musikfan nok har bemærket, annoncerede Roskilde Festival i går Prince som et af hovednavnene på årets festival. I den forbindelse har vi valgt at bringe vores musikekspert Torben Holleufers store portrætartikel, som vi i sin tid bragte som Klub GAFFA-tillæg, da Prince fyldte 50 år i juni 2008. Artiklen finder du i sin fulde længde i GAFFAs artikelsektion, men her får du lige en forsmag i form af begyndelsen:

Stjernetegnet Tvillingerne handler om noget luftigt. Om evnen til at antage forskellige personligheder. Og er ikke mindst noget med at kunne fange noget legende og kreativt, samt med lynets hast at kunne skifte spor uden betænkeligheder. Prince Rogers Nelson er født midt i dette tegn på en sommerdag i 1958. I Minnesotas tvillingebyer, som man kalder de to byer ved Missisippi-floden, der også hedder Minneapolis og St. Paul.

Og selvom det er hovedstaden i staten, så er det synd at sige, at det er et kulturelt centrum. Endsige med afrikanske amerikanere, som er en absolut minoritet. Okay, en vis Robert Zimmerman, der siden blev til Bob Dylan, voksede op i Hibbing, et stykke herfra. Og så er der altså den diminutive mand (158,5 cm), søn af computermanden og fritidsmusikeren John L. Nelson og hans kone Hattie, som i den grad fik tvillingebyerne på landkortet. I en grad, så turister nu om dage for længst har vænnet sig til at tage bilen og køre ud til en lille lokalitet et stykke mod vest. Det er nemlig her i Chanhassen, at Paisley Park-studiet ligger. Ifølge Lonely Planets guide over USA er det simpelthen Minneapolis' turistattraktion nummer et. Stedet, hvor Prince i snart en menneskealder har lavet det, der kort og godt hedder Paisley Park-lyden.

Historien om Prince handler om en knægt, der tidligt havde de musikalske gaver, men aldrig modtog reel undervisning. En knægt der tidligt satte de første musikalske stykker sammen ved det klaver, som faren efterlod derhjemme. Og som af stedfaren blev slæbt med til en James Brown-koncert som tiårig og sat op på scenen. Mindet om stedfaren er langtfra lykkeligt, men ved den lejlighed begyndte den lille dreng at danse, som om han aldrig havde bestilt andet. I skyggen af The Godfather Of Soul havde drengen, der gudhjælpemig var blevet opkaldt efter farens orkester med gutterne, fundet sin bestemmelse.

Siden har enhver kunnet se mere end antydningen af påvirkning fra James Brown i manden og myten, vi nu hylder.

Læs hele artiklen i GAFFAs artikelsektion


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA