x

Willie Nelson i studiet igen

Willie Nelson i studiet igen

Det er kun en uge siden country-legendens nyeste album, "Country Music", kom på gaden, men studiet har åbenbart en vis tiltrækningskraft på Willie Nelson. Han har nemlig været i studiet med produceren James Stroud for at arbejde på sange der ifølge Nelson fortsætter, hvor "Country Music" slap.

Det aktuelle album blev indspillet sammen med T Bone Bonnett, men til Reuters fortæller Nelson, at musikken efterfølgende bevægede sig i en ny retning:

"Det bevægede sig imod nye trommelyde og arrangementer, og mere blødende rock og country blandet sammen. Jeg tror, det er en naturlig udvikling."

Endvidere fortalte Nelson, at Stroud, der også har produceret Tim McGraw og Rockie Lynne, tog en masse dygtige musikere til Nashville, og at han forventer at udgive albummet i sensommeren eller efteråret.

Men ikke nok med at Willie arbejder med Stroud på et nyt album, så har han også været i studiet med sin søster, Bobbie Nelson, der spiller klaver, og harmonikaspilleren Mickey Raphael, og andre medlemmer af sit band for, med hans egne ord, at: "sammensætte et andet 'Stardust'-lignende album."

Det bliver sikkert et album bestående af evergreens, muligvis baseret på Irvin Berlins "What'll I Do" fra 1923.

"Der er så mange vidunderlige sange derude, du løber aldrig tør. Så længe du hygger dig med det, og folk accepterer det, hvad mere kan du så ønske?"

Willies næste album kommer altså, efter planen, om cirka et lille halvt års tid, men inden da kan legenden opleves live i Store Vega 13. juni.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA