Nyhed

Fredagsbaren på Ofelia Beach genåbner

Fra på fredag og sommeren over kommer der igen livekoncerter på Ofelia Beach i København

Med overskriften "Drik fredagsøl med Ginger Ninja", præsenterer Det Kongelige Teater, BandBase, Tuborg og Tuborgfondet igen i år livekoncerter for alle, "der ønsker at starte weekenden med strandstemning, god musik fra nogle af landets største talenter, høj sol og noget koldt til halsen".

Ofelia Beach lægger igen område til musik de næste 14 fredage under navnet Ofelias Fredag. Fælles for alle koncerterne er, at de er gratis og starter kl. 17 hver gang. Der er bekræftet bands for de første fire uger, og det bliver altså Ginger Ninja (billedet), der kommer til at sparke sæsonen i gang med hits som "Sunshine", "Bone Will Break Metal" og "Wet Like A Dog"

Koncerterne finder sted på Ofelia Beach på Kvæsthusmolen bag Skuespilhuset i København. Adressen er Sankt Annæ Plads 36, og her vil man de efterfølgende fredage kunne opleve bands som The Green Lives og Coco Moon.


Du kan læse programmet for de næste uger inde på Bandbases's hjemmeside.

ANNONCE