Nyhed

Raunchy afslører albumdetaljer

Raunchy har færdiggjort deres nye album, hvor de får hjælp af medlemmer fra Dúné

Det nye album fra danske Raunchy kommer til at hedde "A Discord Electric", og vil ramme de danske pladebutikker den 20. september. Det er det fjerde fra bandet, der igen har trukket på ekspertisen fra producer Jacob Hansen.

Sanger Kasper Thomsen siger i en pressemeddelelse omkring det nye album: "Dette er klart det mest eksperimenterende, udfordrende og interessante album vi har lavet nogensinde. Hvert bandmedlem har haft friheden til at tage tingene til grænsen og hinsides, og tro mig, grænserne er meget gennemsigtige denne gang. I skal være forberedt på nogle store overraskelser og nogle cool gæsteoptrædener, blandt andet fra vores venner i Dúné på nummeret "Big Truth".

"A Discord Electric" får følgende tracklsite:


01. Dim the Lights and Run
02. Rumors of Worship
03. Blueprints For Lost Sounds
04. NGHT PRTY
05. Street Emperor
06. Shake Your Grave
07. Tiger Crown
08. Big Truth
09. The Great Depression
10. The Yeah Thing
11. Ire Vampire
12. Gunslingers and Tombstones

Raunchy er desuden bekræftet til dette års Headbangers Ball Tour, hvor bandet får følgeskab af Invocator og The Burning. Du kan købe billetter til Headbangers Ball via GAFFA Live.

"A Discord Electric" udkommer 20. september via Lifeforce Records.


ANNONCE