Nyhed

Bowie ventes klar til Roskilde

Festivalen beroliger efter aflysninger sidste uge. Sætlisten forventes præget af "greatest hits".

Roskilde Festival beroliger de David Bowie-fans med Roskilde-billet, der er begyndt at få nervøse trækninger oven på koncertaflysninger på Sunshine-festivalen i Tyskland i lørdags, i Wien i aften og Salzburg i morgen grundet en nerveskade i skulderen, der også – som tidligere nævnt på GAFFA.dk – fik ham til at afbryde en koncert sidste onsdag i Prag.

Festivaltalsmand Esben Danielsen siger til Ritzau, at man i går talte med Bowies management, og meldingen var, at Bowie forventes klar til Roskilde fredag.

Hvis Bowie kommer – og det krydser vi naturligvis fingre for – er der efter alt at dømme snarere tale om "greatest hits" end numre fra Bowies seneste album "Reality". Sætlisten fra Bowies koncert i fredags i Scheesel i Tyskland – en koncert, der altså ikke blev aflyst – så i hvert fald således ud, ifølge Bowies officielle hjemmeside, med kun to sange fra "Reality" ("New Killer Star" og "The Loneliest Guy"):


01 Rebel Rebel
02 Fame
03 Battle For Britain (The Letter)
04 Sister Midnight
05 New Killer Star
06 Cactus
07 All The Young Dudes
08 China Girl
09 Modern Love
10 Station To Station
11 The Man Who Sold The World
12 Changes
13 The Loneliest Guy
14 Under Pressure
15 Ashes To Ashes
16 Quicksand
17 I'm Afraid Of Americans
18 "Heroes"

Ekstranumre:
19 Life On Mars?
20 Suffragette City
21 Ziggy Stardust


ANNONCE