Nyhed

Radiohead-show til gratis download

Fans har filmet og sammensat en koncert fra 2009, der nu kan downloades gratis

Det kritikerroste band Radiohead optrådte den 23. august, 2009 i udstillingshallen Výstaviště Holešovice, Prag. Her blev hele showet filmet af mere end 50 fans med håndholdte videokameraer, som optog koncerten fra publikumsvinkel. Det er nu blevet samlet til én koncertfilm, der hedder "Live In Praha". Radiohead gav efter udsagn fra deres hjemmeside de tjekkiske fans bag filmen master-spor til de 25 numre fra koncerten, som sammen med fan-optagelserne er blevet klippet sammen til den omtalte koncertfilm.

Den giver bandet nu væk på en hjemmeside, hvor man kan downloade den, i nøjagtig det format man ønsker. Filmkvaliteten svinger fra dvd-kvalitet og nedefter. De fleste numre fra koncerten er tilgængelige til streaming på videotjeneste Youtube.

Bandet har ikke udgivet noget siden deres album "In Rainbows" fra 2007, men i juni fortalte Radiohead-guitarist Ed O'Brien, at han ideelt set gerne ville have deres næste plade ud i år, da bandet er utrolig tæt på målstregen. Indtil da kan du finde rigtig mange af Youtube-filmene på denne brugers Youtube-profil, og eller kan koncerten kan downloades kvit og frit her.


Følgende sange er at finde på koncertfilmen:

"15 Step"

"There There"


"Weird Fishes/Arpeggi"

"All I Need"

"Lucky"


"Nude"

"Morning Bell"

"2+2=5"


"A Wolf At The Door"

"Videotape"

"(Nice Dream)"


"The Gloaming"

"Reckoner"

"Exit Music (For A Film)"


"Bangers N Mash"

"Bodysnatchers"

"Idioteque"


"Pyramid Song"

"These Are My Twisted Words"

"Airbag"


"The National Anthem"

"How To Disappear Completely"

"The Bends"


"True Love Waits"

"Everything In Its Right Place"

ANNONCE