x

The Shins inspirerer til ballet

The Shins inspirerer til ballet

Herhjemme har Peter Schaufuss Balletten lavet forestillinger baseret på musik af The Who og Michael Jackson. Men hvor det nærmere var Greatest Hits-forestillinger, så er Smuin Ballet i San Francisco gået noget anderledes til værks, da de konverterede albummet "Oh, Inverted World" til en balletforestilling.

Albummet blev udgivet i 2001 og var debutpladen fra The Shins, der var blevet dannet i 1997, mens frontmanden stadig fokuserede på sit primære band Flake Music. Bandet blev dog opløst efter kun et enkelt album, og Mercer tog nogle af medlemmerne med sig og satsede i stedet på The Shins. Sammen udgav de "Oh, Inverted World", der modtog flotte anmeldelser og to af sangene fra filmen landede senere på soundtracket til filmen "Garden State", hvor Natalie Portman undervejs fortæller Zach Braff, at sangen "New Slang" vil ændre hans liv.

Detaljerne omkring balletten, der netop har haft premiere i San Francisco er sparsomme, men forestillingen indgår i en aften, hvor også Bela Fleck medvirker på banjo. Man kan dog få sig en smagsprøve via nedenstående klip.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA