Nyhed

Under Byen aflyser koncerter

De to første koncerter på gruppens kommende turné er aflyst grundet dødsfald i et af medlemmernes nærmeste familie

I morgen torsdag skulle Under Byen havde indledt en Damarksturné på Stars i Vordingborg, men et af medlemmerne er desværre blevet ramt af et dødsfald i den nærmeste familie, og gruppen har derfor været nødt til at aflyse de to første koncerter på turnéen. Nærmere betegnet Stars 4. november og Slagelse 5. november. Billetter refunderes, hvor de er købt.

Under Byen forventer at gennemføre den øvrige turné som planlagt, hvilket vil sige, at de spiller i følgende byer:

TOR 11.11 Det Bruunske Pakhus, Fredericia
FRE 12.11 Fermaten, Herning
LØR 13.11 Von Hatten, Randers
ONS 17.11 Tobakken, Esbjerg
TOR 18.11 Posten, Odense
FRE 19.11 Plantagehuset, Thisted
LØR 20.11 Godset, Kolding
FRE 26.11 Rytmisk Sal, Musikhuset Aarhus
LØR 27.11 DR Koncertsalen


Billetter kan købes via GAFFA Live

Under Byen udgav i februar deres fjerde, meget roste album, "Alt Er Tabt", og gav enkelte koncerter i foråret. Den første koncert, i Copenhagen Jazzhouse, fik fem stjerner af GAFFAs anmelder Chrstian Erin-Madsen, der blandt andet skrev følgende:

"Næsten symbolsk var ordet "ensomheden" fra åbningsnummeret "Heftig", fordi koncertens begyndelse netop føltes, som stod der et orkester, der alene havde ansvaret for rummets stemning, men herefter bedrev at lade forholdene udvikle sig, så det alt sammen endte i kollektiv samhørighed."


ANNONCE