Nyhed

Kyuss vil indspille nyt album

Ørkenrock-kvartetten har planer om at rykke i studiet så snart turnéen er overstået. Det er dog stadig ikke sandsynligt at Josh Homme kommer til at være en del af gendannelsen.

Som GAFFA tidligere kunne fortælle, er den oprindelige Palm Desert-kvartet Kyuss blevet gendannet under det sigende navn "Kyuss Lives". Bandets originale medlemmer er dog ikke helt fuldtallige da den oprindelige guitarist Josh Homme (nederst th. på billedet red.) ikke er blevet en del af gendannelsen.

I stedet har det tre originale medlemmer allieret sig med den belgiske guitarist Bruno Fevery som tidligere har arbejdet med forsanger John Garcia i hans projekt "Garcia Plays Kyuss".

Bandet har allerede planlagt en omfattende turné som dog desværre ikke har nogen besøg i Danmark på kalenderen endnu, men efter sigende er det gået så godt i øveren at bandet allerede nu går og tænker på at gå i studiet efter turnéen.


For nylig har John Garcia udtalt til det britiske magasin Rock Sound:

"Vores øvere er gået så godt at vi tænker på at lave en plade mere. Brant (Bjork red.), Nick (Oliveri red.) og jeg har sammen besluttet, at når alle koncerterne er overstået og vi er færdige med vores solo-projekter, så laver vi en ny plade."

Desuden udtaler forsangeren også, at gendannelsen ikke kommer til at inkludere Josh Homme, fordi han har for travlt.


"Han (Josh Homme red.) har Them Crooked Vultures, Queens Of The Stone Age. Han er far, forretningsmand og selv om vi spurgte ham om han ville gøre det, tror jeg ikke han ville sige ja, så jeg vil ikke sætte mig op til et stort fedt nej, hvilket han med 99,9 procents sikkerhed vil svare."

Kyuss' turné ser ud som følger:

11. marts, Bergen, Rökeriet, Norge
12. marts, Oslo, Rockefeller, Norge
13. marts, Stockholm, Debaser Medis, Sverige
15. marts, Hamburg, Docks, Tyskland
16. marts, Berlin, Columbia Halle, Tyskland
17. marts, Saarbrücken, Garage, Tyskland
18. marts, Basel, Z7, Schweiz
19. marts, München, Backstage Werk München, Tyskland
20. marts, Budapest, Gödör, Ungarn
22. marts, Wien, Arena, Østrig
23. marts, Milano, ITALY Live Club, Italien
24. marts, Frankfurt, Hugenottenhalle, Tyskland
25. marts, Paris, Elysee Montmartre, Frankrig
26. marts, Athen, Fuss Club, Grækenland
27. marts, Bruxelles, AB, Belgien
28. marts, Cologne, Live Music Hall, Tyskland
29. marts, Amsterdam, Paradiso, Holland
31. marts, Nottingham, Rock City, England
01. april, Wolverhampton, Wulfrun Hall, England
02. april, London, The Forum, England


ANNONCE