Nyhed

Vi Sidder Bare Her på turné

Konstellationen Simpson, Leth og Toksvig har atter fundet sammen og er klar til at besøge fem danske spillesteder

Efter sidste års koncertsucceser drager Vi Sidder Bare Her aka Michael Simpson, Jørgen Leth og Frithjof Toksvig på en turné, der indebærer fem koncerter i henholdsvis Aarhus, Aalborg, Roskilde, Odense og København. De tre har Karin Dalsgaard med på cello, Asger Baden med på tangenter og Henrik Vibskov med på trommer, og turnéen starter i maj. 

Vi Sidder Bare Her blev dannet tilbage i 2008, og det musikalske projekt består af Leths improviserede monologer og Simpsons og Toksvigs improviserede musik.

I juni sidste år udgav trioen deres andet album, "Ikke Euforisk", GAFFAs anmelder kvitterede med 4 stjerner og skrev ordene:


"Leths ord er rørende, morsomme og taler til de mere eftertænksomme sider af lytteren. For eksempel Så Let At Skubbe Til, der akkompagneres af, hvad der bedst kan beskrives som jazzstøvede blå mariachi-trompeter, og titelnummeret, som omhandler depression og tomhed. Andre steder er Ikke Euforisk anderledes opløftene og direkte morsom. […] Det er ikke euforisk, men et fint, charmerende og underholdende alternativ til at læse en bog."

Vi Sidder Bare Her med band kan høres live her:   

18/5: Aarhus, Train.  


19/5: Aalborg, Studenterhuset. 

20/5: Roskilde, Gimle. 

21/5: Odense, Kansas City.  


27/5: København, Bremen.

Køb billetter via GAFFA Live.

Hør Vi Sidder Bare Her på facebook eller myspace.


ANNONCE