Nyhed

Rob Zombie på banen igen

Nyt album og en stor tour på vej

To år efter udgivelsen af det tonsetunge remix-album American Music Made To Strip By, er den halv-uhyggelige speed-growler Rob Zombie nu næsten færdig med sit tredje album i eget navn. Stratosfærisk berømte Kerry King, guitarist i Slayer, gæsteoptræder desuden på albummet, som er berammet til udgivelse i midt-september. Der er (desværre) endnu ingen titel på det (forhåbentlig) episke opus.

Rob Zombie lover – på sit eget officielle site – at den turné han i øjeblikket planlægger, vil blive ”hans største sceneshow nogensinde”. Og for de af os, som kender Rob Zombie (og hans tidligere band White Zombie), betyder det jo en del.


Zombie fortalte i marts om det kommende album, at det vil blive produceret af Scott Humphrey – som også producerede hans tredobbelte platinvinder, Hellbilly DeLuxe, fra 1998. Move over, Marilyn Manson – den ægte vare er på vej!


ANNONCE