x

Dansk kollektiv spiller Band Of Horses

Dansk kollektiv spiller Band Of Horses

Band Of Horses har et rigtig godt forhold til det danske rockpublikum, og gennem koncerter med Figurines og CODY har de også opbygget en forhold til den danske musikscene. Derfor kan det ikke undre, at sidstnævnte også er involveret i projektet Copenhagen Collaboration, der netop har indspillet en coverversion af sangen "The Funeral".

Uden nogen nærmere forklaring er medlemmer fra Sleep Party People, CODY, Hellraiserten, Alcoholic Faith Mission, My Name is Legion, Stærosaurus, Before the Show, Monkey Cup Dress, From Sarah og The Ondt and the Gracehoper gået sammen om at indspille sangen "The Funeral", der findes på Band Of Horses-albummet "Everything All The Time".

Coverversionen er indspillet live på den københavnske bar Din Nye Ven, og resultatet blev efterfølgende lagt ud på YouTube. Her kunne den let have ligget i al ubemærkethed, men da Band Of Horses så videoen, kaldte de versionen "amazing" og linkede til den på twitter, facebook og deres officielle webside, så antallet af visninger på videoen nu ligger på over 20.000.

Se videoen nedenfor, og vil man høre originalversionen, kan man jo håbe den dukker op, når Band Of Horses søndag 12. juni spiller på Northside Festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA