x

Erasure er klar med nyt

Erasure er klar med nyt

Vince Clarke og Andy Bell fra Erasure udsender for første gang i fire år et nyt album, der har fået titlen "Tomorrow's World", og er efterfølger til gruppens seneste album "Light At The End Of The World".

"Tomorrow's World" bliver det 14. album i rækken fra duoen, der fra midten af 80'erne har været en integreret del af den engelske singlehitliste med deres indflydelsesrige hits som "Sometimes", "Ship Of Fools", "A Little Respect", "Chorus", "Always" og "Breathe".

Det kommende album er skrevet i New York, London og i Vince Clarkes studie, som er indrettet i hans hytte i Maine. Perioden fra januar til juni måned er blevet brugt i Maine, London og Los Angeles til at indspille. Albummet er desuden produceret af Frankmusik som står bag Lady Gaga, Pet Shop Boys og Ellie Goulding og mixet af den Grammy-vindende hit-mixer Rob Orton.

Erasure gæster København den 28. juni, hvor de giver en nu udsolgt koncert i Operaen.

Albummet "Tomorrow's World" sendes på gaden til efteråret.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA