Nyhed

Første nye Aphex Twin-album i 5 år

- og der er 30 numre på!

Så er der rigtig godt nyt for fans af den mere skæve og eksperimenterende techno – Drill’n’Bass kan man næsten kalde stilen. Aphex Twin (Richard D. James) har nemlig (ifølge NME) bebudet en snarlig udgivelse, af et længe ventet album. At den gode Twin ikke har lagt på den lade side i de forløbne 5 år, vidner albummets massive indhold om: hele 30 numre skal der være på dobbeltalbummet.

Albummet har fået titlen Drukqs, og forventes udgivet omkring oktober. En talsmand for den snart 30-årige Aphex Twin, fortæller til NME: ”Det er en meget bredtspændende produktion, som først lige er blevet færdig inden for de sidste par dage. Der er både elementer fra de tidligere albums, men der optræder også helt nye toner – som f.eks klassisk klaver”.


Det tror jeg nok liiige vi glæder os til …


ANNONCE